Teglhøjen - Teglhøj Grundejerforening

Go to content

Teglhøjen

Foreningen ejer det fredede område, hvor gravhøjen Teglhøj er beliggende. Gravhøjen er så vidt vides ikke dateret mere præcist end »oldtid«. (Slots- og Kulturstyrelsens fredningnummer 252941) Se link.

Der er adgang til fods via stier enten fra Hindbærvej, Blåbærvej (Teglhøjvej) eller Multebærvej. Fra højen er der en imponerende udsigt over markerne i retning mod Stenhøjgård, Klosterrishegn og Ræveskiftet. Læs også Danmarks Naturfrednings stibeskrivelse - Sti 9.

Højens navn kommer af, at der er blevet fremstillet tegl i området. Det kan man læse om her.

Brugerne af Højen er forpligtet til at følge foreningens anvisninger:
  • Stierne på Højen må ikke spærres med grene eller lignende.
  • Ridning er forbudt på Højen og på stierne, der fører til Højen.
  • Alle regler som almindeligvis gælder færdsel i private skove gælder også på Højen.
  • Der er ingen direkte adgang fra Højen til Villingebækvej

Foreningen plejer hvert år at afholde en arbejdsdag på Højen, hvor vi i et et par timer fjerner ukrudt og grene. Efterfølgende giver foreningen et glas - altså et helt uformelt arrangement. Datoen fastsættes af generalforsamlingen.

Vedligeholdelsesplan vedtaget på generalforsamlingen 18. september 2022 kan ses på linket

I 2023 fik foreningen dispensation fra fredningsbestemmelserne med henblik på at opsætte en bænk på Højen.

Højen er tilmeldt Giftfri Have. Og det betyder blandt andet, at der ikke må anvendes sprøjtegift.



Back to content